De tyske Bergmann-vogne er kendt som en både robust og kørestabil løsning til både landbrug og maskinstationer. Vognprogrammet er særdeles bredt og omfatter blandt andet kombivogne, roeaflæsningsvogne, korn- og sneglevogne samt universal- og møgspredere. Bergmann vario-systemer åbner desuden for en række forskellige anvendelsesmuligheder. Det fleksible chassissystem er kompatibelt med en række enheder, fx spredere, dumpere, påhængskøretøjer og gyllevogne.
Bergmann-programmet indeholder alt fra mindre vogne til de helt store modeller som fx en tre-akslet sneglevogn på 43 kubikmeter med en aflæsningskapacitet på 1.100 tons i timen. Vognen kan derfor læsse af på bare tre minutter. Bergmann-vogne er selvfølgelig udstyret med den nyeste teknologi inden for veje- og styresystemer. Det sikrer præcision og overblik under kørslen.
Bergmann har et verdensomspændende forhandlernet og mere end 100 års historie med base i byen Goldenstedt i Niedersachsen.